Peter Frank Andersen bliver ny adm. direktør for Atria Danmark A/S og får ansvaret for 3-Stjernet og Aalbæk specialiteter
Atria Scandinavia har ansat Peter Frank Andersen som adm. direktør for Atria Danmark A/S. Han vil dermed få ansvaret for innovation, markedsføring og salg af de velkendte pålægsbrands 3-Stjernet og Aalbæk specialiteter.

Atria Scandinavia har ansat Peter Frank Andersen som adm. direktør for Atria Danmark A/S. Han vil dermed få ansvaret for innovation, markedsføring og salg af de velkendte pålægsbrands 3-Stjernet og Aalbæk specialiteter.

I Danmark har Atria 160 medarbejdere i Horsens.  

De seneste ni år har Peter arbejdet hos KiMs A/S, der i dag hedder Orkla Confectionery&Snacks Danmark. De første 5 år som marketingdirektør og de seneste fire som salgsdirektør. Inden hans tid hos KiMs har Peter haft forskellige stillinger inden for LEGO-koncernen og hos Merrild kaffe.

Tomas Back, Executive Vice President i Atria Scandinavia, er meget tilfreds med den nye rekruttering:

- ”I Atria lancerede vi i slutningen af forrige år en ny strategi, der fokuserer på kategorilederskab og tilvækst. Med sin meget interessante baggrund, er Peter oplagt til at tage dette videre i vores danske virksomhed. Peter har vist tydelige resultater i sine tidligere positioner, og jeg er overbevist om, at han er den rette person til at lede og udvikle Atria Danmark på en succesfuld måde. ”

Peter tiltræder stillingen den 18. juli 2016 og kommer også til at indgå i Atria Scandinavia’s ledergruppe.

- "Atria er en utroligt spændende virksomhed med et stort potentiale og med store ambitioner. Jeg glæder mig meget til at skulle stå i spidsen for den fortsatte positive udvikling for 3-stjernet, et af Danmarks bedst kendte varemærker inden for fødevarer, og samtidig sikre integrationen af Aalbæk specialiteter, med alle de muligheder, der ligger i videreudviklingen af kvalitetsprodukter til de danske forbrugere og kunder", siger Peter Frank Andersen.

Peter Frank Andersen erstatter Anders Laursen, som overtager stillingen som direktør og partner i Rokkedahl Kylling.


For yderligere information, kontakt venligst:
Tomas Back, Executive Vice President, Atria Scandinavia, +46-703-48 00 05
Peter Frank Andersen, adm. direktør, Atria Danmark, +45-21-79 01 31

23. August 2016
Tilbage

Om Atria Danmark

Atria Danmark er blandt Danmarks største producenter

af pålæg. Atria Danmark indgår i den finskejede internationale

koncern Atria Plc. med hovedsæde i Seinäjoki.
Atria Scandinavia - www.atria.se

Atria Plc. - www.atriagroup.com

Kontaktinformation

Atria Danmark

Langmarksvej 1

8700 Horsens

Telefon: 76 28 25 00

E-mail: kontakt@atria.dk

Kontaktinformation

Atria Danmark

Langmarksvej 1

8700 Horsens

Telefon: 76 28 25 00

E-mail: kontakt@atria.dk

Vi anvender cookies for at give en bedre brugeroplevelse. Læs mere.

Ok, så ved jeg det