Nyhedarkiv

Atria Scandinavia har ansat Peter Frank Andersen som adm. direktør for Atria Danmark A/S. Han vil dermed få ansvaret for innovation, markedsføring og salg af de velkendte pålægsbrands 3-Stjernet og Aalbæk specialiteter.

I Danmark har Atria 160 medarbejdere i Horsens.  

De seneste ni år har Peter arbejdet hos KiMs A/S, der i dag hedder Orkla Confectionery&Snacks Danmark. De første 5 år som marketingdirektør og de seneste fire som salgsdirektør. Inden hans tid hos KiMs har Peter haft forskellige stillinger inden for LEGO-koncernen og hos Merrild kaffe.

Tomas Back, Executive Vice President i Atria Scandinavia, er meget tilfreds med den nye rekruttering:

- ”I Atria lancerede vi i slutningen af forrige år en ny strategi, der fokuserer på kategorilederskab og tilvækst. Med sin meget interessante baggrund, er Peter oplagt til at tage dette videre i vores danske virksomhed. Peter har vist tydelige resultater i sine tidligere positioner, og jeg er overbevist om, at han er den rette person til at lede og udvikle Atria Danmark på en succesfuld måde. ”

Peter tiltræder stillingen den 18. juli 2016 og kommer også til at indgå i Atria Scandinavia’s ledergruppe.

- "Atria er en utroligt spændende virksomhed med et stort potentiale og med store ambitioner. Jeg glæder mig meget til at skulle stå i spidsen for den fortsatte positive udvikling for 3-stjernet, et af Danmarks bedst kendte varemærker inden for fødevarer, og samtidig sikre integrationen af Aalbæk specialiteter, med alle de muligheder, der ligger i videreudviklingen af kvalitetsprodukter til de danske forbrugere og kunder", siger Peter Frank Andersen.

Peter Frank Andersen erstatter Anders Laursen, som overtager stillingen som direktør og partner i Rokkedahl Kylling.


For yderligere information, kontakt venligst:
Tomas Back, Executive Vice President, Atria Scandinavia, +46-703-48 00 05
Peter Frank Andersen, adm. direktør, Atria Danmark, +45-21-79 01 31

Forfatter:
Hansentoft
Dato:
08. Februar 2016:
Kategori:
Forside Nyheder - top
Atria nyheder
Job annonce direktør
 
Forfatter:
Dato:
05. August 2015:
Kategori:
Forside Nyheder - top
Nyheder

 
Forfatter:
Dato:
07. Juli 2015:
Kategori:
Nyheder
Forside Nyheder - bund


 

 Vi har hermed glæden af at offentliggøre vinderne af vores konkurrence.


 

Vinderne er:

  • Ulla Jensen
  • Martin Pedersen

De har begge vundet et Supergavekort til et kurophold til en værdi af 3.000 kr.
 

Stort tillykke!

Forfatter:
Dato:
24. Juni 2015:
Kategori:
Nyheder

 

Forfatter:
Dato:
06. Maj 2015:
Kategori:
Nyheder
Nyheder

 

Atria Danmark opkøber Aalbæk Specialiteter

Fødevarekoncernen Atria Danmark kan i maj føje endnu et brand til deres portefølje, når de opkøber det danske økologiske premium brand Aalbæk Specialiteter. Et opkøb der styrker Atria Danmarks markedsledende position i Danmark inden for pålæg. 

11. maj 2015 overtager fødevarekoncernen Atria Danmark endnu et dansk brand. Nærmere bestemt den økologiske fødevareproducent Aalbæk Specialiteter, der er kendt for at producere kødpålæg som spegepølse, salami, pølser og leverpostej, af høj kvalitet, og som har en position som en af Europas mest succesfulde virksomheder inden for økologisk kødpålæg.

- ”Efterspørgslen på økologisk pålæg er steget markant i Danmark igennem flere år. Derfor er opkøbet helt i tråd med vores strategi, der bl.a. går på at skabe vækst inden for pålægskategorien. Med et premium brand som Aalbæk Specialiteter opnår vi et bredt og varieret produktsortment, da brandet komplimenterer vores allerede eksisterende sortiment af pålægsprodukter. På den måde får vi fremadrettet mulighed for at dække flere forbrugeres forskellige behov og ønsker”, fortæller Anders Laursen, direktør for Atria Danmark, der ud over Aalbæk Specialiteter også inkluderer 3-Stjernet.

 

Opkøbet af Aalbæk Specialiteter dækker ud over det samlede produktsortiment også en slagterbutik og et mindre produktionsanlæg i byen Farre tæt ved Give. Aalbæks produktionsanlæg i Billund, der blev ødelagt under en brand tilbage i januar i år, indgår ikke i opkøbet. Atria Danmarks produktionsanlæg i Horsens producerer som følge af branden allerede nu en del af Aalbæks produkter og skal sammen med produktionen i Farre danne rammen om Aalbæks produktion i fremtiden.

 

Peter Aalbæk, der er tredje generation af Aalbæk Specialiteter, følger sammen med en række øvrige nøglepersoner med til Atria Danmark.

- ”Opkøbet kommer som en helt naturlig udvikling for Aalbæk Specialiteter, da arbejdet under en større koncern giver os mulighed for at indfri vores ambitioner og visioner på et helt nyt niveau. Jeg ser derfor meget frem til at være med til drive brandet videre under Atria Danmark. ”,  siger Peter Aalbæk, der samtidig glæder sig til at styrke innovationen i Atria Danmark.

Med opkøbet styrker Atria Danmark deres i forvejen markedsledende position inden for pålæg på det danske marked.


 

For yderligere information kontakt venligst:

Direktør for Atria Danmark Anders Laursen, T: 7628 2522

Om Atria Danmark

Atria Danmark er blandt Danmarks største producenter

af pålæg. Atria Danmark indgår i den finskejede internationale

koncern Atria Plc. med hovedsæde i Seinäjoki.
Atria Scandinavia - www.atria.se

Atria Plc. - www.atriagroup.com

Kontaktinformation

Atria Danmark

Langmarksvej 1

8700 Horsens

Telefon: 76 28 25 00

E-mail: kontakt@atria.dk

Kontaktinformation

Atria Danmark

Langmarksvej 1

8700 Horsens

Telefon: 76 28 25 00

E-mail: kontakt@atria.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.